Langmosestenen – Grønbjerg Lokalhistoriske Arkiv

Langmosestenen - sagnet

Dengang Brejning kirke fik sit høje smukke tårn boede der en trold i bakkerne ved Thorsted, men da Thorsted kirke jo er uden tårn, blev trolden så misundelig, at han greb en stor sten og kastede den efter tårnet i Brejning. Men stenen var tungere end han havde regnet med, så den kom kun godt halvvejs og faldt ned i Langmosen i nærheden af skellet mellem Nr. Omme og Hover sogne.

Sagnet / realismen

Sådan fortæller sagnet i hvert fald, – mere realistisk er det, når præsten i Nr. Omme og Brejning, Jens Lauritsen i sin indberetning til Ole Vorm, om sognenes tilstand i 1638 omtaler “Lowstenen” som: “En stor klippe, der er 24 fod ved foden og i højden hæver sig tre alen over jorden” – og så føjer han til -“Der findes ingen bogstaver på den”. Dermed vil han vel fortælle, at det ikke drejer sig om en runesten. Men en stor istidsblok har det i hvert fald været, når den var 8 m bred ved foden og 2 meter i højden og så må man endda regne med, at det kun har været en del af den, der ragede op over jorden.

Her kan man se Jens Lauritsens indberetning til Worm i 1638. Teksten er på latin, men en del er oversat til dansk: Indberetning (PDF).

Jens Lauritsens Skitse

Således skitserede pastor Jens Lauritsen, Langmosestenen i 1638, Man får indtryk af, at det kun var en lille del, der var over jorden.
Der fortælles også, at man opgav at få det sidste med, der skulle sidde noget af den endnu – dybt i jorden.

Skatten ved Langmosestenen

Efter overleveringerne skal der være gravet en skat ned i nærheden af Langmosestenen, der er bl.a. et gammelt rim, der lyder sådan:

Syv skridt og tre trin
vesten og sønden for Langmosestenen,
der ligger skatten min.

Der er flere forklaringer på hvad det skulle være for en skat, der skulle være gravet ned ved Stenen, men ingen har vel troet på, at der var noget om snakken.

Så selv efter de sidste udgravninger må det konstateres, at Langmoseskatten ligger der stadig og venter på at blive hævet. Og så skal det for fuldstændighedens skyld siges, at med lidt god vilje så passer de 7 skridt og de 3 trin godt nok.

Afskrift fra ”Arkivnyt” nr. 3, maj 1982 ”Blade af Nr. Omme Sogns historie” (red. Niels Peder Svendsen og Thorkild Munk).

Langmosestenens skæbne

Desværre findes Lowstenen – eller Langmosestenen – ikke mere, den blev nemlig brugt til bropillerne under “Storbroen” i Holstebro.
Indtil omkring 1850 var Storbroen i Holstebro en træbro, der var privat ejet, så der skulle betales bropenge for at passere den.
I 1855 blev broen overtaget af Staten og i 1855-56 byggede man en ny bro. Det havde der været planer om i flere år.
Den nye bro blev godt 80 alen lang og 12 alen bred, kørebanen i midten var adskilt fra fortovene på siderne med et rækværk af jern, det skulle være af hensyn til de store studedrifter, der ofte passerede over broen. Men det interessante i den forbindelse er, at broen kom til at hvile på 3 store piller af granit, som blev bygget ude i strømmen.
Den granit, der blev brugt stammede nemlig fra Langmosestenen.

Afskrift fra ”Arkivnyt” nr. 3, maj 1982 ”Blade af Nr. Omme Sogns historie” (red. Niels Peder Svendsen og Thorkild Munk). Trykt i Grønbjerg Land & By, ISBN 87-90809-06-8

Andreas Skyttes fortælling

Andreas Skytte i Grønbjerg har hørt sin bedstefar fortælle, at han som dreng så, hvordan stenen blev spaltet og kørt bort. Der skulle have været en ekspert herude og sige, hvordan stenen skulle spaltes.
Det passer godt sammen med, at brobyggeriet foregik under ledelse af en stenhugger fra Flensborg, der hed Mohr.
Granitblokkene blev læsset på vogne og kørt til Holstebro. Det var bønder her fra Nr. Omme, der foretog transporten, og det har overvejende været med studeforspand, og det passer også godt sammen med, at der fortælles, at det tog tre dage at gennemføre et træk.
Det skulle have taget det meste af vinteren, at få stenen kløvet og kørt til Holstebro.
Over disse tre bropiller blev der lagt en kørebane af egetømmer, denne bro holdt til 1910, da den blev erstattet af en betonbro, men de tre piller står stadig, som da de blev bygget for snart 120 år siden.

Gårdens tilhørsforhold og Ulykken

Dengang stenen blev fjernet, hørte jorden til Vester Holmgaard; senere blev gården “Granly” bygget, i nærheden af det sted hvor Langmosestenen havde ligget. Efter at stenen var fjernet, blev der et ret dybt hul, som altid var fyldt med vand, der blev brugt til gårdens vandforsyning.

Omkring århundredskiftet ejedes Granly af Jørgen Højmose, og engang hans kone hentede vand skete der det ulykkelige, at hun fik overbalance og faldt i hullet og druknede.
Andreas Skytte fortæller, at han kan huske stedet som et tilgroet vandhul, som hans far Kr. Skytte fyldte op, både fordi stedet var farligt for børn og også for at pynte omkring ejendommen.

Nyere udgravning

I 1958 blev der lavet kloakarbejder ved og under stuehuset i Granly. Under dette arbejde fandt man nogle store sten, som tydelig viste, at her var gravet før. Der blev sendt bud efter en museumsmand, og han fandt også nogle ting, der var gravet ned, bl.a. nogle tøjrester og noget der kunne stamme fra et Brændevinstøj.
På grund af dårligt vejr og andre tilfældigheder blev videre udgravning opgivet og udsat til en anden gang.
I dag er der græsplæne hvor Langmosestenen lå, men graver man i jorden, finder man stadig stumper af den.
Andreas Skytte siger, at han aldrig har fundet sten på marken af samme slags som Langmosestenen, – så det med trolden skal nok passe.

Afskrift fra ”Arkivnyt” nr. 3, maj 1982 ”Blade af Nr. Omme Sogns historie” (red. Niels Peder Svendsen og Thorkild Munk). Trykt i Grønbjerg Land & By, ISBN 87-90809-06-8

Ansøgning til Holstebro Kommune

På telefonisk forespørgsel til “Teknik og Miljø – Trafik og Park” hos Holstebro kommune om vi i Grønbjerg kunne få to eller fire af føromtalte kvartkugler, var svaret, at man ikke kunne få/købe kommunens materiale.
Herefter kom historien om trolden i Thorsted, som blev fortalt, og svaret var: ”Prøv at sende en ansøgning”.

Ansøgningen til Holstebro kommune kan ses her: Ansøgning (PDF).

Svar fra Holstebro kommune

Hej Mogens
Jeg har nu undersøgt din anmodning her på rådhuset og hos Holstebro Museum.

I kan godt få doneret 2 kvartkugler til placering på en offentlig plads i Grønbjerg. I skal selv klare transport, og alle udgifter er Holstebro Kommunen uvedkommende.
Stenene er placeret ved Kaj Bech, du kan kontakte mig, sådan vi kan tale nærmere.

Venlig hilsen

Billeder fra processen

Klik på et billede for at se det i stor størrelse

Billeder fra opsætning af stenen

Klik på et billede for at se det i stor størrelse

Sponsorer og medhjælpere:

Abildå Smede A/S, Abildå – Anna Balle, Hornbæk – Anneberg Transport A/S – Anne Marie Thorup Thomsen, Herning – Bypark-holdet – Danske Stenhuggerier, Ringkøbing – Flexi Metal A/S, Vildbjerg – Finn Krogh Jørgensen – Gravers Kjærgaard – Gravers Sønderby – Grønbjerg Lokalhistoriske Arkiv – Hakon Pøhl – Helle Engestoft – Holstebro Lokalhistoriske Arkiv – Jens Erik Bygvraa – Jens Hjorth, København N. – Land, By og Kultur , Ringkøbing – Mogens Ballegaard – Murermester Jens Kirk.

Projektet er udarbejdet af: Palle Eriksen, Thorkild Hjorth og Mogens Ballegaard.
(ikke nævnte med bynavn er fra Grønbjerg)